Psykolog i Silkeborg
Psykoterapi i hjertet af Silkeborg
Jeg hedder Kaspar Meitil og er autoriseret psykolog i Silkeborg. Jeg tilbyder individuel terapi enten online eller fysisk i hyggelige lokaler i gågaden i centrum.
Terapi starter altid dér, hvor du er, og det ser aldrig ens ud for to personer. Måske er du her, fordi livet er overvældende, tankemylder holder dig fra at kunne sove og være nærværende, eller du mærker en indre uro, der gør det svært at være til.
Måske føler du dig afskåret fra følelseslivet og kan mærke, at der må være mere at mærke – noget som kan give livet mere flere farver, mere forbundethed og mere mening. Måske døjer du med en angst, der gør at du garderer dig mod livet og ikke får levet det som du gerne vil.
Måske er du i en depressiv periode, hvor det hele bare ser gråt ud og tanker om meningsløshed og håbløshed har fået taget magten. Måske har du det egentlig fint, men vil gerne bryde gamle mønstre og udvikle dig som menneske.
Det kan også være, det slet ikke er så klart, hvad det er, der er i spil, men at du godt gad finde ud af det.
Her er nogle typiske grunde til at mennesker opsøger terapi. Det kan fx være for at:
- Lindre stress, finde større indre ro og sove bedre om natten
- Komme ud af angst, så det er dig, der har styringen, og ikke angsten.
- Bryde depressive følelser og tankemønstre og genfinde livsgnisten.
- Styrke og fordybe dine relationer til andre.
- Bryde gamle mønstre fra fortiden.
- Styrke dit selvværd og hvile mere i dig selv.
- Blive støttet gennem en livskrise.
- Bearbejde hændelser fra fortiden, som spøger i nutiden
- Blive mere hel og mere autentisk dig selv.
- Få støtte, rådgivning og sparring til din selvudvikling og/eller spirituelle udvikling.
- Lære konkrete redskaber, der forbedrer mental sundhed.
Faglig baggrund
Gennem mere end 10 års arbejde med samtaleterapi, har jeg fået erfaring med en lang række forskellige problematikker. Jeg tror på, at den bedste vej til at udvikle sig som menneske, er at komme tættere på sig selv, og de ressourcer, man har. Det kan man gøre gennem åbne og udforskende terapisamtaler, og mange har også gavn af konkrete metoder, de kan bruge derhjemme på egen hånd. Jeg benytter en blandet terapeutisk værktøjskasse med mange forskellige redskaber, som jeg gør mit bedste for at tilpasse den, jeg arbejder med.
Jeg er uddannet psykolog (cand.psych. aut.) fra Københavns Universitet og er autoriseret hos Dansk Psykolognævn. Rent metodisk er jeg certificeret i stresslindringsmetoden Åben og Rolig og er oplært i Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi mod depression. Jeg er desuden oplært i Narrativ Terapi fra Dispuk, hvor man særligt arbejder med menneskers selvfortællinger og værdier. En stor del af min faglige inspiration kommer fra det kontemplative felt, herunder Vækstcenteret, hvis metoder jeg har dyrket intensivt på egen krop gennem kurser, retreats og min egen daglige meditationspraksis. Jeg har været i mange og lange meditationsretreats af op til tre måneders varighed, og jeg været i flere egenterapeutiske forløb, hvilket jeg ser som afgørende for at kunne lave god terapi selv.
Nedenfor kan du se tidligere klienters anbefalinger. Book gerne en tid til en gratis telefonisk forsamtale, så finder vi sammen ud af, om et forløb vil give mening for dig.
Anbefalinger fra tidligere klienter
Klinikken i hjertet af Silkeborg
Klinikken ligger på Søndergade i Silkeborg i den rolige ende af gågaden. Der er let adgang til parkering på Bios Gård eller Bindslev Plads to minutter væk på gåben.
Vi vil fra første samtale tage udgangspunkt i det, du synes er vigtigst at arbejde med. Der er plads til alt, og hvordan vi arbejder afhænger af din lyst og interesse, samt hvad der giver bedst mening psykologfagligt: det kan være åbent at udforske dine temaer og undersøge dynamikker fra relationer i barndommen. Det kan være at bryde negative vaner eller arbejde med metoder som mindfulness/meditation og kropsøvelser. Det kan være at mærke og rumme svære følelser. Eller måske vi arbejder med eksistentielle temaer eller selvfortællinger gennem den narrative metode. Hvordan vi arbejder og med hvilken metode, afhænger af, hvad der giver bedst mening for dig.
Du er velkommen til at tage kontakt for en gratis og uforpligtende forsamtale over telefon.
